Gitte & Anders

Gitte Andersen

Nej hun går ikke på arbejde - det har hun simpelthen ikke tid til!

Som de fleste nok ved så bor jeg (sammen med Anders) i Californien. Meget af min tid får jeg til at gå med at være sammen med alle mine dejlige danske tøser herovre. Da vi flyttede fra Arizona til Californien var det lidt svært at starte forfra med venskaber og netværk en gang til. Så jeg fik den idé at starte en pige klub for Danske tøser i mit område. Det er lidt over et år siden og idag har jeg næsten 150 dejlige piger i min klub. Det er bare dejligt at der er masser af tid der bliver brugt på pigefrokoster, starbucks besøg og masser af shoppeture.

Jeg bruger selvfølgelig også en masse tid sammen med min lille øjesten Penny. Vi går 5 mil hver dag hvis der er tid. Umiddelbart så er Penny nok verdens mest forkælede vovse, hun kommer med på starbuck næsten hverdag. Hun hænger tit ud sammen med mig ved poolen og de fleste andre steder jeg hvor jeg kan slippe afsted i at have hende med.

Jeg får også trænet forskellig sport og fitness en hel del. Nu hvor jeg skal have en stor hvid kjole på så vil jeg jo gerne se lidt godt ud. Så jeg har min træner Justin som jeg ser 2 gange om ugen. Så går jeg til Tennis. Jeg er vildt dårlig men syntes det er sjovt. Svømmer i poolen, selvfølgelig efterfulgt af at læse en bog i solen. Yoga med Anders 2 gange om ugen det er jo vigtigt med indre ro og alt det zen halløj. Zumba fordi det også er vigtigt at danse lidt Shake-a-booty! Når det er tid prøver jeg også at nå det almindelige fitness center vi har i vores bygning.

Weekenderne går som oftest med at tage ud og få en på opleveren. Californien er et vildt sted, man kan inden for et par timer komme op i et bjerg, til sne, strand, storby, skov eller vinmarker. Der er altid noget nyt at opleve.

Jeg føler mig så heldig over at vi har så mange fantastiske oplevelser. Alle der har mulighed for at komme et par år ud i en store verden skal virkelig tage imod udfordringen. Jeg har blod på tanden for at se verden. At rejse er at leve! - Sagde en anden Andersen for mange år siden, jeg er enig!